Mutter&mus fik tydeliggjort sine budskaber

Mutter & mus fra Odense havde brug for en tydeligere digital tilstedeværelse, der understregede, at mutter & mus er mere end bare producent af udklædningstøj til børn og voksne.

Udklædningstøjet til fastelavn, leg og udvikling fra kostumedesigner Lisa Hagen Van er populære hos pædagoger og pædagogstuderende, der låner dem til eksamensopgaver på studiet.

Virksomheden mutter & mus har engageret sig dybt i udviklingen af nye læringsmetoder i børnehave og indskoling ved at lave et samarbejde med UCL Pædagoguddannelsen Odense om lån af kostumer og formulering af udfordringer til de studerende.

Websitet mutterogmus.dk afspejlede imidlertid ikke i tilstrækkelig grad virksomhedens værdier og vision. Det blev til et samarbejde med Tejlmand Kommunikation om at ombygge sitet og udbygge med en blog, som med tiden skal rumme inspiration fra pædagog til pædagog.

Undervejs blev også virksomhedens logo rettet til med ny tagline, der tydeligere markerede virksomhedens vision og mission.

Tejlmand Kommunikation stod for:

  • redesign
  • rådgivning om blogging
  • flytning af indhold
  • forbedring af sikkerheden
  • forbedring af hastigheden