# Undgå at puste endnu mere liv i shitstormen

- Link: https://tejlmandkommunikation.dk/undgaa-puste-mere-liv-shitstormen
- Udgivet: 2024-01-22T07:46:07+00:00
- Forfatter: Elisabeth Tejlmand

![stormfulde bølger krisekommunikation](https://tejlmandkommunikation.dk/wp-content/
uploads/2021/01/boelgermodsten_unsplash_marcuscramer.jpeg)

Foto: Markus Cramer, Unsplash

Fra tid til anden hjælper jeg virksomheder og myndigheder, der er kommet for skade
at slå sig på den offentlige moral. Det er nyt hver gang, da alle kriser er unikke–
men der er også mønstre, som vi som kommunikationseksperter skal kende for at kunne
hjælpe igen næste gang.

_Jeg har samlet nogle af de mønstre, som jeg har spottet i 2020. Måske har du fået
øje på noget andet?_

Dialog og offentlig bodsgang er en fast del af mange virksomheder og myndigheders
krisekommunikation, når barometret står på STORM. Man belejres af pressefolk, og
de sure kommentarer hober sig op på sociale platforme, så man iværksætter en indsats
for at tale sig tilbage i fællesskabets favn med åbenhed, dialog, redegørelser, 
undskyldning, kompensation … kort sagt; forklaringer og bodsgang.

Problemet er imidlertid, at det i en digital sammenhæng anno 2020 ser ud til at 
være en lang, smertefuld vej at gå, som ikke giver den ønskede tilgivelse og accept
i form af et brand, som folk oplever sig følelsesmæssigt forbundet med. Spørg bare
[Danske Bank](https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Danske-Banks-Deadline-shitstorm-2020-forklaret),
[Tivoli](https://medium.com/denmark-top-news/tivoli-%C3%A6ndrede-forlystelse-efter-shitstorm-f%C3%A5r-kritik-af-g%C3%A6sterne-ba1175c32bd6)
eller [Jensens Bøfhus](https://nordjyske.dk/nyheder/shitstorm-mod-jensen-s-boefhus-kostede-dyrt/3475240a-5aaa-4222-9818-ce8013f27364).

Det kan man vælge at være ligeglad med, – med alt hvad det indebærer af besvær med
rekruttering af medarbejdere, træge samarbejdsrelationer og tovtrækning med interessenter
i virksomhedens omverden. Som digital kommunikationsrådgiver undrer det dig nok 
ikke, at jeg anbefaler en mere proaktiv, men også nuanceret tilgang til kriser og
shitstorms.

Men nu til de mønstre, jeg synes at spotte derude i stormene.

### Stil dig i skammekrogen og bliv der!

Den dårlige nyhed er altså, at shitstorms koster på bundlinjen, og selv længe efter
stormen af presse og sure kommentarer har lagt sig, kan man døje med forkerte antagelser
i folks hoveder.

Er brandet først kommet på kant med almene moralbegreber, som fx. Du må ikke være
arrogant eller Du må ikke være grådig, er man ramt af en shitstorm, som er ekstrem
svær at håndtere, for den handler ikke om konkrete fejl eller inkompetence, som 
der forholdsvis nemt kan rettes op på – men om opfattelser af etik og ’god adfærd’,
og shitstormen udspiller sig som en forhandling af sociale normer, og ikke i rationelle
argumenter og konstruktiv dialog.

Så kan man som brand sådan set lige så godt “stille sig over i skammekrogen og vente
på at frikvarteret er ovre.”, som lektor Lars Kynt Andersen, Ålborg Universitet,
formulerer det i sin [artikel fra 2017 i Market Magazine](https://vbn.aau.dk/da/publications/tag-dine-t%C3%A6sk-og-g%C3%A5-i-skammekrogen-du-t%C3%A6nker-m%C3%A5ske-at-det-altid-h).

Mobningen vil fortsætte til flokken har fundet noget nyt at være moralsk oprevne
over, og der er intet, du kan sige eller gøre, som vil genaktivere deres kontakt
med deres empatiske evner. Det handler ikke om at blive klogere sammen, men om offentlig
afstraffelse som led i en magtkamp, der har som mål, at din virksomhed retter ind
efter angribernes moralske kompas.

### Dynamikker i det sociale samspil forstærker mobningen

Det er velkendt, at det store flertal på sociale platforme er stille betragtere.
De læser og tænker deres, men deltager ikke. Den adfærd forstærkes, når den moralske
shitstorm hærger vores digitale newsfeeds. Og det er der ifølge mobbeforskere og
social media eksperter flere forklaringer på.

Et relativt nyt begreb inden for mobbeforskning taler om social eksklusionsangst
som driver for en foragtproduktion af ytringer begået af mennesker i ønsket om at
føle at høre til i en gruppe. [Denne video forklarer det for unge studerende](https://www.youtube.com/watch?v=wAcA8qb3p2Y).
Tak for den Jonathan Kolding Karnøe.

Er der tilstrækkelig med den type angst i gruppen, så vil den vedblive med at producere
ringeagts-ytringer i et forsøg på at lindre angsten og høre til – indtil der opstår
social panik, og ingen længere lytter til hinanden. Fjendebilleder har taget over,
og man har mistet evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted. Det ved enhver,
der har gået i skole – og enhver på sociale platforme. Det er en situation, ingen
har lyst til at befinde sig i eller blive associeret med.

Koblet med teorien om de sociale platforme som moderne fotoalbums, hvor vi positionerer
os som succesfulde, – ja, så er der vel egentlig ikke langt til en forklaring på,
hvorfor man nødigt vil engagere sig i nuancerne i en shitstorm, hvor en virksomheds
moral antastes. Og giver du det lige en tanke, hvordan vi altid er på med notifikationer
på telefonen og beskeder, ja så har man sådan set i facebook en evig potentiel krudttønde
af social panik, der er klar til at drage hærgende gennem dit liv – eller din virksomhed.
Måske lidt hårdt retorisk trukket op. Men giv det en tanke.

Er det tiden at iværksætte det mest effektive bolværk mod shitstorms? Du er velkommen
til at invitere mig på en kop kaffe, eller begynd med at læse mit blogindlæg om 
[hvordan du forbereder dig på shitstorm og vælger responsstrategi, når den kommer.](https://tejlmandkommunikation.dk/saadan-overlever-du-en-krise-eller-shitstorm)
