Når man tilsidesætter eller nedtoner egne behov til fordel for andre grupper i samfundet, taler vi om, at man udviser samfundsansvar. Når vi producerer, transporterer, forbruger og disponerer affald, sætter vi alle samtidig spor i naturen og hos hinanden. Vores handlinger har konsekvenser, som andre mærker følgerne af – positive som negative.

Samfundsansvar indebærer at drive forretning etisk, mindske klimaaftryk, sikre gode arbejdsforhold og bidrage positivt til lokalsamfundet, udover blot at overholde loven.

Samfundsansvar kaldes nogle gange for CSR – Corporate Social Responsibility, og IA-genererede tekster er desværre begyndt at videreformidle denne ukorrekthed. CSR er imidlertid for snæver en betegnelse, da det kun adresserer det sociale aspekt af samfundsansvar.

For kommunikationsbranchen er samfundsanvar et særligt centralt begreb, fordi mange virksomheder og organisationer gerne vil opfattes af omverdenen som samfundsansvarlige.

Mange virksomheder er begyndt at sige ESG, når de taler om samfundsansvar. Det kommer af, at EU i sine love bruger forkortelsen ESG, der står for Environmental, Social and Governance. Danske SMV’er er ikke omfattet af lovkrav om at kommunikere deres samfundsansvar, men de største virksomheder efterspørger det, og generelt set er det at optræde ansvarligt anset som en hygiejne faktor, også kaldet licens to operate.

Under Læs mere ligger en artikel om SMV’erne og samfundsanvar (ESG) i 2026.

Kommunikations- og PR-ordbogen

SEM, Ankertekst og CPC... Der er mange ord, forkortelser og begreber i kommunikations- og PR-branchen, som er helt umulige at afkode for udenforstående eller nye i branchen.

Derfor har jeg lavet Kommunikations- og PR-ordbogen, og du er landet på en beskrivelse af et ord. Mange ord og forkortelser kommer fra online marketing, hvor de bruges meget. Jeg har taget dem med her, fordi de er vigtige at kende til for PR-specialister. Det letter samarbejdet med marketing.

Klik her for at  finde alle ordene i min samling.

Flere ordforklaringer

Emner fra min blog

Book mig til:

  • udarbejdelse af situations- og interessentanalyse

  • udarbejdelse af påvirkningsstrategi

  • kommunikationsplan for særlige interessenter

  • udarbejdelse af præsentationsmateriale

  • hjælp til at gennemføre events og møder

kommunikationsrådgiver Middelfart Elisabeth Tejlmand

Medie- og Kommunikationsordbogen skrives af kommunikationsrådgiver fra Middelfart Elisabeth Tejlmand