ChatGPT er på kort tid blevet et populært værktøj blandt kommunikationsfolk, fordi det kan analysere store tekstmængder, strukturere data og producere indhold som fx. tekster og billeder. ChatGPT er udviklet af den amerikanske virksomhed, OpenAI Inc, som har trænet såkaldte sprogmodeller (LLM) ved at gennemtrevle internettet for data.
ChatGPT er altså et AI-værktøj, der kan hjælpe med tekst, idéudvikling, research og kommunikation. Bruges ofte som en digital sparringspartner til fx opslag på sociale medier, pressemeddelelser, mødeoplæg, strategier og korrektur.
ChatGPT fungerer ved at forudsige sandsynlige ord og formuleringer ud fra enorme mængder tekstdata. Derfor kan værktøjet skrive hurtigt, opsummere komplekst stof og foreslå vinkler eller budskaber.
For kommunikationsansvarlige er styrken især idéudvikling, effektivisering og hjælp til første udkast. Svagheden er, at indholdet kan blive generisk, upræcist eller faktuelt forkert, hvis man ikke kvalitetssikrer det.
Vigtigt: ChatGPT erstatter ikke faglighed, strategi eller menneskelig dømmekraft.
Kommunikations- og PR-ordbogen
SEM, Ankertekst og CPC... Der er mange ord, forkortelser og begreber i kommunikations- og PR-branchen, som er helt umulige at afkode for udenforstående eller nye i branchen.
Derfor har jeg lavet Kommunikations- og PR-ordbogen, og du er landet på en beskrivelse af et ord. Mange ord og forkortelser kommer fra online marketing, hvor de bruges meget. Jeg har taget dem med her, fordi de er vigtige at kende til for PR-specialister. Det letter samarbejdet med marketing.
Klik her for at finde alle ordene i min samling.
Flere ordforklaringer
Emner fra min blog
Book mig til:
Medie- og Kommunikationsordbogen skrives af kommunikationsrådgiver fra Middelfart Elisabeth Tejlmand
