Medieovervågning er ikke så ubehageligt, som det lyder. Overvågningen af medier er en systematisk indsamling og (i nogle tilfælde) analyse af omtaler om en virksomhed, organisation, brand eller et emne.
Indsamlingen sker på tværs af traditionelle medier, sociale medier og andre digitale platforme, og handler om at man som brand, virksomhed eller offentlig person gerne vil have et overblik og forstå medieomtale og måle kommunikationseffekt. Mange benytter medieovervågningen som del af arbejdet med at beskytte omdømme, spotte trends og identificere forretningsmuligheder.
Der findes flest udenlandske værktøjer og enkelte danske. De mest avancererede overvåger nyheder, fora og sociale medier i realtid for at give indsigt i tone, rækkevidde og betydning af omtalen. På den måde får man en pejling på, hvor positiv eller negativ omtalen er.
Hvad indebærer det?
Opsamling: Samler alle omtaler fra forskellige mediekanaler, både print, online, broadcast og sociale medier. (Ikke alle værktøjer kan det hele)
Analyse: Vurderer kvaliteten, tonen (positiv/negativ), rækkevidden og synligheden (share of voice).
Rapportering: Leverer indsigt gennem dashboards og automatiske rapporter, så man kan reagere hurtigt.
Hvorfor bruge det?
Omdømmebeskyttelse: Håndtering af kriser og opretholdelse af et positivt image.
Kommunikationsmåling: Dokumentation af effekten af PR og marketing.
Konkurrentanalyse: Overvågning af konkurrenters medietilstedeværelse.
Markedsindsigt: Forståelse for målgrupper, trends og nye forretningsmuligheder.
Hvem bruger det?
Alle kan bruge medieovervågning til noget. Store virksomheder, politiske partier, offentlige institutioner og små nystartede virksomheder. Det kræver blot klare kommunikationsmål og en smule teknisk opsætning. Den største barriere for brugen er nok prisen på værktøjerne.
Kommunikations- og PR-ordbogen
SEM, Ankertekst og CPC... Der er mange ord, forkortelser og begreber i kommunikations- og PR-branchen, som er helt umulige at afkode for udenforstående eller nye i branchen.
Derfor har jeg lavet Kommunikations- og PR-ordbogen, og du er landet på en beskrivelse af et ord. Mange ord og forkortelser kommer fra online marketing, hvor de bruges meget. Jeg har taget dem med her, fordi de er vigtige at kende til for PR-specialister. Det letter samarbejdet med marketing.
Klik her for at finde alle ordene i min samling.
Flere ordforklaringer
Emner fra min blog
Book mig til:
Medie- og Kommunikationsordbogen skrives af kommunikationsrådgiver fra Middelfart Elisabeth Tejlmand
