Shitstorm

En shitstorm er en populær fællesbetegnelse for massiv og udbredt kritik fra offentligheden. Shitstormen kan udspille sig på flere måder, men handler altid om kaskader af ukvemsord og kritik, der ofte tiltager i styrke over tid.

To lidt ældre eksempler på shitstorms rettet mod danske virksomheder handler om Danske Bank og om Mærsk.

1. Danske Banks hvidvaskskandale fra 2017 opstod, da offentligheden fik kendskab til hvordan milloner af euro var blevet hvidvasket af kriminelle gennem bankens filial i Estland mellem 2007 og 2015. Skandalen har haft enorme menneskelige og finansielle omkostninger.

2. Skibsbranden på Mærsk Honam i 2018 i det arabiske hav ledte til massiv offentlig kritik, da menneskeliv gik tabt, og lasten gik tabt. Fokus rettede sig naturligt mod de tragiske menneskeskæbner, men det verdenskendte danske rederi fik også nogle hårde ridser i lakken verden over på grund af manglende sikkerhedsprocedurer ombord.

Typisk starter det med en kritisk avisartikel eller en kritisk mediehistorie, der animerer en større mængde af utilfredse profiler på sociale platforme til at skrive vrede og agressive kommentarer. Kritikken kan også starte i lukkede, hemmelige grupper online uden for virksomheden eller organisationens rækkevide og vidende.

I nogle tilfælde bliver mediedynamikken så voldsom, at anonyme profiler fabrikerer memes og spreder falske informationer. Disse kan både være baseret på ideologi, dvs at skaberen er uenig med dig og ønsker at gøre dig til grin. Men det kan også være motiveret af økonomi og en stræben efter at blive genstand for stor opmærksomhed.

Shitstorms skadevirkning varierer meget, alt efter hvor omfangsrig den bliver.

Et brand der er genstand for en shitstorm kan selv gøre meget for at mindske eller øge skadesvirkningerne. Grundig forberedelse og professionel respons er helt afgørende.

Kommunikations- og PR-ordbogen

SEM, Ankertekst og CPC… Der er mange ord, forkortelser og begreber i kommunikations- og PR-branchen, som er helt umulige at afkode for udenforstående eller nye i branchen.

Derfor har jeg lavet Kommunikations- og PR-ordbogen, og du er landet på en beskrivelse af et ord. Mange ord og forkortelser kommer fra online marketing, hvor de bruges meget. Jeg har taget dem med her, fordi de er vigtige at kende til for PR-specialister. Det letter samarbejdet med marketing.

Klik her for at  finde alle ordene i min samling.

Book mig til:

 

  • udarbejdelse af situations- og interessentanalyse
  • udarbejdelse af påvirkningsstrategi
  • kommunikationsplan for særlige interessenter
  • udarbejdelse af præsentationsmateriale
  • hjælp til at gennemføre events og møder