klimakommunikation

Unsplash/Markus Spiske

Kommunikationsansvarlige skal have styr på disse 7 dødssynder inden for klimakommunikation for at undgå beskyldninger om greenwashing og shitstorms. Men også et stigende pres fra leverandører og samarbejdspartnere som banker og realkreditinstitutter gør det relevant at kommunikere sine klimainitiativer med omhu.

Skjulte kompromiser:
Sker ved mærkater, der angiver produkter som miljøvenlige baseret på visse egenskaber – for eksempel ”x procent genanvendt indhold” – når andre egenskaber, der ikke omtales – som energiforbrug ved fremstilling eller CO2-udledning – kan få større indflydelse på bæredygtigheden af et produkt som helhed.

Manglende evidens:
Sker ved en miljøvenlig påstand uden at give let tilgængelig dokumentation hverken på etiketten eller online – det kan være en elpære, der er markeret ’energieffektiv’, men hvor dette ikke understøttes af fakta.

Vage formuleringer:
Sker ved brug af termer, der er for brede eller dårligt definerede til at kunne forstås korrekt – et ’naturligt’ rengøringsmiddel kan stadig indeholde skadelige ingredienser, der findes i naturen.

Irrelevans:
Sker ved at påstå noget, der teknisk set er sandt, men irrelevant (for eksempel ”CFC-fri” – da CFC ulovligt, er det en irrelevant bekendtgørelse).

Relativisering:
Sker, når produkter er markedsført som at være grønnere end andre produkter i sin kategori, når kategorien som helhed kan være miljøskadelig (økologiske cigaretter kan være ’grønnere’, men det er stadig en cigaret).

Små løgne:
Sker ved at reklamere for noget, der ikke er sandt.

Falske mærkater:
Sker ved at antyde, at et produkt har en form for godkendelse eller certificering, der faktisk ikke eksisterer.

De 7 dødssynder er fundet hos Ugebrevet Mandag Morgen.

Forbrugerombudsmandens 3 principper for god klimamarkedsføring

For at hjælpe virksomheder og kommunikationsansvarlige på vej har Forbrugerombudsmanden udgivet en Kvikguide om Miljømarkedsføring. Her er de 3 principper opsummeret.

  • Lus ud i generelle udsagn der ikke kan dokumenteres. F.eks at kalde toiletpapir for ‘bæredygtig blødhed’.
  • Kommuniker tiltag med proportionssans. Lad være med at kalde hele din produktion for klimavenlig, når det handler om 5% af den.
  • Vær konkret og henvis til dokumentation, dvs. påstande skal kunne verificeres via 3. part.
    • ok at kommunikere målsætninger, etiske udsagn og bruge mærker

Hvad er tilstrækkelig dokumentation/verificering via 3. part/proportioner i kommunikationen?

Kvikguiden giver uddybende forklaringer. De handler om at få lavet livscyklusanalyser og finde anerkendte mærker at samarbejde med. Mindre virksomheder kan også benytte klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen til at sætte tal på sin miljøpåvirkning og co2-aftryk. Og endelig anbefaler Forbrugerombudsmanden, at man allierer sig med professionelle kommunikatører, der er vant til at formidle indviklede budskaber til offentligheden.

Om Elisabeth – skribenten her på bloggen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far the author has created 34 blog entries.

Leave A Comment