Branding: Skab WAOU-effekt på jeres grønne arealer

De grønne arealer omkring jer siger en masse om jer som virksomhed. Grøn branding er rykket frem i bussen, siden EU skærpede sine krav til rapportering af virksomhedernes indsats inden for miljø, social ansvar og dokumentation.

I disse år forandres mange græsstykker til vildmedvilje-områder med engblomster. Det giver anerkendende nik fra forbipasserende, så ejeren får brandingkontoen fyldt godt op. Og det giver flotte billeder og meningsfyldte historier at fortælle til eksterne interessenter og interne medarbejderblade.

Noget tyder på, at lysten til at blive ejer af de blomstrende bede breder sig. Den anden dag fortalte en anlægsgartner mig, at alle hans 14 ansatte i år havde haft opgaver med såning af blomsterstriber. Mere end 130 kg blomsterfrø var der blevet sået alene hos hans kunder. Vi kunne hurtigt blive enige om, at det er kæmpe positivt og et vigtigt skridt i den rigtige retning.

“Men det er også sådan ret niveau 1-agtigt”, tilføjede anlægsgartneren så efter en pause.

“Det er flotte madsteder for dyrene – men hvis ynglestederne ikke er i nærheden…”, tilføjede jeg.

“Så får vi ikke meget biodiversitet ud af det”, færdiggjorde gartneren sætningen.

Og her er vi inde ved brandingkonsulentens største udfordring. Hvornår har man gjort tilstrækkeligt til, at man kan kalde sin indsats for vigtig eller relevant for biodiversiteten?

Biodiversiteten og branding – to ulige størrelser

EU er på vej med regler for anprisninger af naturtiltag i det private erhvervsliv; de såkaldte green claims. De skal sætte fælles standarder for kommunikation om fx. biodiversitet.

Virksomhed med have. Kredit: CHUTTERSNAP på Unsplash

Dog har EUs direktiv for bæredygtighedsrappportering indført et princip kaldet Do No Signifikant Harm. Med det princip for øje kan man  godt argumentere for, at virksomhedens grønne arealer skal bevæge sig væk fra monokultur-løsninger som fx. kortklippet græs så langt øjet rækker.

Så vi ved, at bevægelsen væk fra monokulturene er relevant og ønskelig for samfundet. Men som allerede nævnt venter vi altså på de fælles standarder for, hvornår nok er nok. Hvornår er der gjort tilstrækkeligt til, at man kan kalde sin indsats for væsentlig for biodiversiteten og dermed samfundsmæssig relevant?

Indtil da må gartneren, biologen og jeg selv som brandingnørd bruge vores egen faglige viden og erfaringer.

Gartneren ved, hvor meget pleje der skal til. Biologen ved, hvor meget forskelligt der skal til. Biodiversitet er ikke en undskyldning for at lade stå til, og det er ikke for tynde pengekasser.

Som brandingkonsulent noterer jeg folks glade smil, og den stigende interesse for at tale om pleje af naturen. Mange mennesker ønsker at leve et meningsfyldt hverdagsliv i haver med stor mangfoldighed i arter. Det forbindes med mentalt overskud og med respekt for naturens cyklus.

Som man vil vide, hvis man læser her på min blog, så opnår man først en stærk brandposition, når der er sammenhæng mellem virksomhedens handlinger og omverdenens opfattelse af disse handlinger. Helt konkret – taget ned på græsniveau om man vil – så kan mælkebøtter være et væsentligt og relevant tiltag for biodiversiteten. Men hvis omverdenen opfatter mælkebøtterne som udtryk for, at virksomheden er sjusket. Så har man skadet brandet istedet for at styrke det.

Hvordan kommunikerer vi så naturtiltag?

Min holdning er, at man skal tage små, eksperimentelle skridt sammen med de medarbejdere, der brænder for det. Og så kommunikere det. Drop de dyre ord som biodiversitet, økosystem, biotop og planetære grænser. Det er super flot, når de største virksomheder planter skov og omdanner kæmpearealer til naturområder. Men mindre kan sagtens gøre det, når man tilhører SMV-segmentet.

• Hyld de to medarbejdere der har lavet et urtebed ude foran kantinen, hvor man kan hente frisk oregano til sin frokost.
• Lad græsset gro sammen med et par naboer og slå det i forskellige slingrestier, så medarbejdere og gæster kan gå en tur ind gennem arealerne.
• Sæt buske og stauder for at lave rum og afgrænse parkeringsarealer.
• Reserver et område til en stenbunke og sæt lidt vand ud, så sommerfugle og insekter kan sole sig og drikke vand.
• Lav bede og afgrænsninger med kvashegn og træstammer.

På den måde er virksomheden med til at værdsætte og fremme naturens mange udtryk og nuancer, som alt andet lige også er mere i tråd med de liv, vi lever.

Man sætter en tone over for både medarbejdere, kunder og omverden, at her arbejder hele mennesker med blik for nuancer og detaljer. Fordi udenomsarealerne udstråler rummelighed overfor naturen, så opfattes hele virksomheden som rummelig. Det er en værdi, som betyder overordentlig meget for de yngre generationer, der siger fra over for chefer, der opfører sig grænseoverskridende.

Udenomsarealerne er med til at kommunikere, at her kender vi og følger sæsonerne, fordi vi ønsker at afsætte et lille aftryk og efterlade kloden i god stand til kommende generationer.

3 trin til god kommunikation om naturtiltag

Når jeg kommer rundt, ser jeg ofte nogen lunde de samme udfordringer hos de kommunikationsansvarlige, der har fået til opgave at skrive “noget om vores bæredygtighed”. Det er ikke ordentligt forankret i ledelsen. Der er ikke en politik for dataindsamlingen. Og der arbejdes ikke stringent med dokumentation. Jeg har derfor følgende tre meget varme anbefalinger:

1. Direktion eller bestyrelse skal lægge en plan for, hvordan de grønne arealer skal udvikle sig væk fra monokultur-løsninger. Der skal udpeges en ansvarlig for at gennemføre opgaven, og der skal allokeres ressourcer til at sikre dataindsamling, dokumentation og evaluering.
2. Kommunikationsansvarlig skal lægge en kommunikationsplan med et årshjul, så fysiske forandringer bliver dokumenteret med billeder. Før og efter-billeder skal i årsrapporten. Interview med Hanne fra regnskab, der vander urtebedet, skal i medarbejderbladet. etc.
3. Dan alliancer med andre virksomheder og lokale NGO’er som fx. Middelfart Vilde Kommune om erfaringsudveksling og tiltag på tværs af skel, der kan bidrage til kommunens overordnede biodiversitetsstrategi.

Voila, – med en aktiv indsats i alle 3 trin står I pludselig med en overordentlig stærk brandposition i den grønne liga. En liga der flytter markedsandele, fordi I vil komme til at adskille jer positivt fra konkurrenter i både Danmark og internationalt.

Tag fat i mig hvis I vil igang i din virksomhed. Du kan læse mere om bæredygtighedskommunikation her.