Pressepitch: Gør din historie spændende for en journalist

Det kan godt være temlig uigennemskueligt, hvordan man får en journalist til at interessere sig for en. Din pitch overfor journalisten skal fungere fra første sekund, og det er sjældent din chef eller kundes synsvinkel, der får det til at ske.

Er journalister da sure og egoistiske? Nej, det er slet ikke min erfaring. Men de er kritiske faktahunde, og de har ekstremt travlt. De fleste af dem i hvert fald. De skal sortere i meget store informationsmængder hver dag, og de fleste har flere deadlines dagligt.

Samtidig er de forældre med madpakkesmøring, regninger og fællesbeskeder fra Aula ligesom alle andre. Så gør dem og dig selv en tjeneste. Vær omhyggelig med dit pitch, når du henvender dig til en journalist.

De 5 vigtigste elementer i en perfekt pressepitch

1. Din historie skal kunne være på én linje. Test det, øv det.
   Kan essensen ikke være på én linje, er dit pitch ikke skarpt nok. Jo længere forklaring der er nødvendig, jo dårligere er historien til at fange journalistens opmærksomhed.
2. Din historie skal kunne forbindes til en samfundstendens eller aktuel mediedebat
   Den skal være del af noget større, så den ikke kun handler om det, du vil. Også selvom du synes, det naturligvis er verdens bedste nyhed for alle. Kan du knytte historien til en aktuel mediedebat, så bidrag med et nyt perspektiv.
3. Husk fleksibilitet i forhold til format, tid, fakta og uddybning.
   Hvis du sender allerede produceret relevant videoindhold og/eller faktabokse, er du tættere på at nå journalisten. Du sænker hans klikrate og sparer hans tid. Og det er godt. Send billeder som vedhæftet filer.
4. Den skal have en person i front, så andre let kan relatere.
   Journalister er dygtige kommunikatører, og de går ligesom dig efter målgrupper. Så brug ekstra resourcer på at personificere dit indhold, så vi kan identificere os med et menneske bag historien.
5. Arbejd effektivt på tværs af k-afdelingerne.
   Sørg for, at dine pressevinkler kan konverteres til at være brugbare kampagner på tværs af virksomhedens kanaler. Hvis din historie i første omgang ikke bliver nuppet af medierne, har du sørget for, at den i hvert fald kan bruges på jeres SoMe-kanaler.

Den særlige kultur i redaktionelle miljøer

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Mediehøjskole i 1999, og har beskæftiget mig med journalistisk i en lang årrække. Først på Fyens Stiftstidende, så på TV2 Danmark. I 2005 tog jeg springet til DGIs kommunikationsafdeling ved Vejle, hvor jeg varetog den overordnede daglige ledelse af organisationens digitale kommunikation, og tog aktivt del i afdelingens strategiske arbejde.

Det var – som jeg skriver ovenfor – et stort spring fra det redaktionelle dagsbladsmiljø og TV-nyheder til en hverdag, hvor vi tjente ét specifikt mål. DGI arbejdede i de år på at positionere den folkelige breddeidræt som ligeså værdifuld som eliteidrætten. Med springet forsvandt det høje produktionstempo, og kollegernes forventning til, at man havde en mening om alle mulige samfundsudfordringer.

Du kan klage over medier, der er tilmeldt Pressenævnet, hvilket opfattes som en pinlig sag på redaktionsgangene.  Alle danske medier reguleres efter Medieansvarsloven.

De redaktionelle medier nyder ekstrem høj troværdighed blandt danskerne, fordi de som de eneste har frihed til at tage sager op uden at skulle koordinere med kommercielle eller politiske interesser.

Er du interesseret i at etablere en gensidig respektfuld relation til redaktionelle miljøer, så tag et kik på min side Få et godt samarbejde med medierne.