Op mod 15.000 mindre danske virksomheder kikker ind i nye regler for rapportering om deres klima-, miljø- og sociale tiltag.

Brandingstrategier og kommunikationsplaner skal rettes til, så de omfavner krav om dokumentation og et princip om Do no significant harm.

Samlet set bliver tiltag for mere natur, mindre CO2-udledning, socialt ansvar og en virksomheds belastning af klimaet genstand for så massiv lovgivning, at mange erhvervsrådgivere anser det for forretningskritisk; en slags Licens to Operate.

Små virksomheder er ikke direkte omfattet, men påvirkes alligevel af to grunde.

  1. Handler man med en af de 15.000 direkte berørte virksomheder, vil man alligevel blive mødt med krav om information og data til at bevise klima- og miljøvenlige påstande, da lovgivningen omfatter hele værdi- og leverandørkæden.
  1. Stigning i sager om overdrivelse af egen indsats inden for sociale- og miljømæsssige forhold ventes at gøre forbrugere, politikere og omverdenen generelt mere opmærksomhede på udokumenterede påstande og overdreven forherligelse af en selv.

Sagt mere lige ud af landevejen: Det er med at komme igang, hvis man forsat vil være relevant på sit marked i 2026.

EU vil kikke de største efter i sømmene

Baggrunden er ny EU-lovgivning, som stiller høje krav til den finansielle sektor (fx din bank) og de største danske virksomheder (tænk Lego, Novo etc) på aktiemarkedet. En ny EU-taksonomi (ordbog) fastsætter regler for, hvad du må kalde grønt eller bæredygtigt.

Et tilhørende direktiv, Corporate Sustainability Reporting Directive, stiller krav om åbenhed i årsrapporter, på websites og al anden PR- og markedsføringsmateriale. Det hele skal sikre ensartet rapportering, så der er størst mulig transparens og gennemskuelighed på tværs af virksomheder og brancher.

Hele molevitten forventes at træde i kraft i regnskabsåret 2023 for store og børsnoterede virksomheder og fra 2025 for andre virksomheder, hvilket i dansk sammenhæng forventes at være cirka 15.000.

Klimakommunikation i små virksomheder

Hvor efterlader det så dig med en tilværelse som solo-selvstændig eller ejerleder for en lille virksomhed? Jeg synes, du skal hoppe med på klima-bølgen. Skum fløden af positiv opmærksomhed ved at lære begreberne (så de store virksomheder forstår dig) og ved at handle i det små (så det ikke vælter din forretning).

  • Krav om dokumentation for påstande er alligevel ikke noget nyt. Det findes allerede i markedsføringsloven. Så det skal du allerede leve op til.
  • Dine kunder ER allerede interesserede. De lægger vægt på noget forskelligt, og de anser ikke alting for lige vigtigt. Men de forventer helt sikkert, at du tager stilling og viser det.
  • Du bliver frontløber, og får derfor al den positive opmærksomhed uden at blive slået til plukfisk af dyre regninger til bæredygtighedskonsulenter og -rapporter.

Hvis du er med på at give det et skud, så løb den klassiske kommunikationsplan herunder igennem, samtidig med at du tænker på, hvordan du bidrager til et bedre klima, mere natur eller social ansvar.

Elementerne i en kommunikationsplan

En kommunikationsplan bør beskrive:

  1. Kort rids af baggrund
  2. Overordnede budskaber
  3. Mål for kommunikationen
  4. Analyse og prioritering af interessenterne
  5. Beskriv valg af målgruppe(r) – delbudskaber
  6. Medier/værktøjer.
  7. Tidsplan
  8. Budget
  9. Succeskriterier, som kan evalueres og måles

I praksis vil man i sin planlægning bevæge sig frem og tilbage mellem de enkelte punkter.

1. Overordnede budskaber

  • Produktpræsentation
  • Holdninger
  • Politiske budskaber
  • Faglig viden
  • Imagebærende budskaber

2. Kommunikationsmål

  • Bestemt kendskabsgrad
  • Holdningsændringer i målgrupper
  • Adfærdsændring, køb eller lign.
  • Medføre bestemte beslutninger etc.

3. Prioritere interessenterne

  • Find ud af, hvem de er – tegn fx en cirkel rundt om problemet og list alle op, som har interesse i sagen. Husk baglandet fx medarbejdere og politikere.
  • Prioriter primære – sekundære – potentielle interessenter
  • Hvad er deres interesser i sagen?
  • Nogle interessenter er også kanaler for kommunikationen (for eksempel medier)
  • Findes der mulige alliancepartnere blandt interessenterne – for eksempel andre, som beskæftiger sig med samme problemstilling?

4. Målgrupper og delbudskaber

  • De vigtigste målgrupper
  • Delbudskaber til de enkelte målgrupper

Afhænger af formålet med kommunikationen og kendskabet til målgruppen(erne).

5. Medier/kanaler

  • Massemedier – trykte/elektroniske – lokale/landsdækkende
  • Intern kommunikation
  • www
  • Aktiviteter, events mv.
  • Udstillinger, gå-hjem-møder mv.
  • Ambassadører (kan I bruge andre opinionsdannere til at sælge budskaberne)

6. Tidsplan

  • Tidsforløbet for en kampagne og dele af den.
  • Det totale tidsforbrug – både intern og ekstern tid

Også for interne projekter er det klogt at lave en anslået tidsplan for at dokumentere sit eget tidsforbrug og kunne anslå andres forbrug, hvis de er en del af projektet.

7. Budget

  • Forbrug af interne ressourcer
  • Produktion af materialer
  • Media
  • Rejseomkostninger
  • Særlige projektomkostninger

8. Succeskriterier (de skal være realistiske og skal afspejle målene)

  • Mål fx kendskabsgrad
  • Konkrete beslutningsændringer
  • Holdningsændringer
  • Medieomtale

Brug for ideer til lige netop DIN virksomheds kommunikationsplan?

Så napper jeg gerne en kop kaffe sammen med dig.
Du kan også læse dette skriv på min blog om 7 måder at gribe klimakommunikationen an for hverdagshelte.

Emner på min blog

På tværs af kategorierne

Om Elisabeth – skribenten her på bloggen

Engagerende gennemtænkt indhold til alle medier er omdrejningspun