Når du skal dokumentere og udvikle et brand, skal du bruge to målemetoder. Brand Position Index (BPI) og Brand Power Index. I denne artikel gennemgår jeg begge målemetoder og slutter af med en sammenligning, der viser forskellen på dem.

Jeg anbefaler altid, at man bygger sine egne rutiner og spørger sine kunder og markedet regelmæssigt, eller i hvert fald hvert andet år. Det giver jer afgørende vigtig indsigter og kan pege jer i retning af, hvad I skal gøre anderledes for at sælge mere eller få mere opmærksomhed.

Egentlig benchmarking kan være hundedyrt, men nogle brancheorganisationer har services, som man som minimum skal kende.

Vi begynder med Brand Position Index

Brand Position Index (BPI) måler brandets strategiske kvalitet – relevans, differentiering og troværdighed. Du kan bygge en enkel og robust målemodel baseret på tre dataspor:

A. Målgruppeundersøgelse (kvalitativ + kvantitativ)

Du indsamler data gennem interviews og spørgeskemaer, hvor respondenterne bedømmer brandet på f.eks. en 1–7 skala.

Typiske spørgsmål:

  • “Brandet adresserer mine behov og udfordringer” (Relevans)

  • “Brandet skiller sig tydeligt ud fra andre i kategorien” (Differentiering)

  • “Brandet leverer det, det lover” (Troværdighed)

  • “Jeg forstår, hvad dette brand står for” (Positioneringsklarhed)

Scoring

Du beregner et samlet indeks via gennemsnit eller vægtning efter strategiske prioriteter.
Fx:

  • Relevans: 40 %

  • Differentiering: 35 %

  • Troværdighed: 25 %

B. Konkurrentbenchmarking

Du gentager samme måling på 3–5 nøglekonkurrenter.
Dette giver et relativt index:

  • 100 = markedsleder

  • 80 = på niveau

  • 60 = underperformance

C. Brand audit og kvalitativ ekspertvurdering

Her vurderer du, som rådgiver, brandets:

  • narrativ og værdiforslag

  • visuel identitet

  • kommunikationskonsistens

  • kundeoplevelser

Du kvantificerer dette med en score (fx 0–100) og afvejer det sammen med målgruppedata.

Sådan måler du Brand Power Index

Brand Power Index bygger på objektive markedsdata, som typisk indsamles via spørgeskemaer, CRM, SoMe-data og markedsrapporter. Her arbejder du med fem klassiske KPI’er.

A. Awareness

  • Uhjulpen kendskab

  • Hjælp kendskab

  • Share of voice (valgfrit)

B. Consideration

  • “Dette brand ville jeg overveje at vælge”

C. Preference

  • Andel af målgruppen, der aktivt foretrækker brandet over andre.

D. Usage / Markedsandel

  • Brugshyppighed i kategorien

  • Andel af køb i forhold til konkurrenter

E. Loyalitet

  • Genkøb

  • NPS (Net Promoter Score)

  • Kundelivstidsværdi (hvis du har commerce-data)

Scoring

Du fastlægger en vægtning efter kategoriens dynamik.
Fx i et B2B-setup:

  • Awareness: 20 %

  • Consideration: 25 %

  • Preference: 25 %

  • Loyalty: 20 %

  • Usage: 10 %

Du udregner derefter et samlet indeks på 0–100 og benchmarker mod konkurrenterne på samme måde som BPI.

Forskellen på de to målemetoder

Parameter BPI (Position) BPI (Styrke)
Datatype Opinion- og perceptionsdata Markeds- og adfærdsdata
Målemetode Survey + ekspertvurdering Survey + CRM + Adtech
Output Strategisk indsigt Effekt- og salgsindsigt
Bruges til Repositionering og strategi Marketingeffektivitet og vækst

Om Elisabeth – skribenten her på bloggen

Kommunikationsrådgiver med speciale i branding og PR. Dokumenterede resultater fra interesseorganisationer, myndigheder og virksomheder. Solo-selvstændig med bredt netværk hvor vi spiller hinanden gode gennem respekt for faglighed og ansvarlighed.

Leave A Comment