Virksomhedsaktivisme: 10 spørgsmål I skal svare på før I går i gang

Virksomhedsaktivisme som en del af ESG-indsatsen udgør et uopdyrket potentiale for mindre virksomheder. Mens der er eksempler på, at de helt store virksomheder bruger ressourcer på at fremme særlige interesser eller sager, så er fænomenet med aktivisme meget lidt udbredt blandt de små virksomheder.

Det er også min erfaring, at der er meget at lære før virksomheder kan skabe værdi for deres engagement i lokalområderne. Så det er måske den største barriere lige nu. At det er svært at se muligheder og potentiale, og at tanken derfor virker mere farefyldt og omkostningstung end værdiskabende.

Jeg har derfor samlet disse ti læringspunkter, som tilsammen kan guide jer med ESG-projekter sammen med civilsamfundet. De ti punkter er gode at kunne svare på, når I forbereder et strategisk samarbejde og tilrettelægger et konkret projekt.

Guide til strategisk virksomhedsaktivisme

Følgende 10 punkter opsummerer læring, som kan gavne de indledende overvejelser:

• NGO’en bør være afklaret i sit formål med at indgå strategiske partnerskaber. Hvorfor er samarbejdet vigtigt, og hvad ønsker man at få ud af det? Spørg dem meget specifikt, hvis ikke de selv er tydelige.
• Et grundigt forarbejde, der identificerer “matchet” mellem NGO’en og virksomheden, er vigtigt. Det handler om at finde fælles værdier og interesser. Vær afklaret med at det perfekte 1:1 match næppe eksisterer, men find de særligt klare, fælles værdier og interesserer. Afdæk hele NGO’s værdi- og idegrundlag så der ikke opstår overraskelser senere i samarbejdet.
• Vær tydelig i fortællingen omkring samarbejdets og projektets potentiale. Hvad er det, I kan opnå sammen? Hvilken ny virkelighed ønsker I at skabe sammen?
• Konkretisering og eksemplificering giver et klart billede af den fælles sag, som virksomheden er med til at løfte. Bed NGO’en producere fakta og cases, der underbygger jeres sag, og lav aftaler om hvordan I dokumenterer resultater i jeres projekt.
• Relationsopbygning og -vedligeholdelse er et vigtigt aspekt. Det handler om at få skabt en ”vi-følelse” omkring projektet, så alle har et medejerskab. Hvem har den primære kontakt med NGO’en, og hvordan er kendskab og forståelse udbredt internt i virksomheden?
• Tillid og troværdighed er centralt i opbygning af strategiske partnerskaber. Vælg stærke kulturbærere som projektets ankerpersoner. Skal der være en projektambassadør i virksomheden med særlig gennemslagskraft? Overhold alle aftaler og vær åben om små og store udfordringer over for hinanden. Gør hvad I siger, og sig hvad I gør.
• Et stærkt samarbejde tager typisk ét til halvandet år at bygge op. Men kun få trælse episoder at nedbryde. Så gå langsomt frem og accepter at ting tager tid.
• Accepter at NGO’er er drevet af interesser og sager. Værdiskabelse og indtjening er sekundært. Det vil præge jeres samtaler. Fokuser i dialogen på værdiskabelsen “hvad kan vi sammen”, og tal om balance og gennemsigtighed med økonomi i stedet for profitoptimering, salg og effektiv økonomistyring.
• Stil jeres kompetencer til rådighed for sparring – indenfor rimelighedens grænser. Det kan være økonomistyring, effektivisering og finans eller det kan være ydelser, service eller produkter.
• En “business-wise” kommunikation og tilgang er foretrukket. Vær tydelig med røde linjer som har potentiale til at skabe shitstorms og politisk modvind. Lav en omdømme- og risikoanalyse og sæt klare fælles aftaler op.
• Sæt tid af til at finde den rette samarbejdspartner. Prøv små projekter af inden I giver jer i kast med større projekter. Fint at indtænke skalerbarhed, men vent til den rette partner er fundet, og lad det ikke stå i vejen for at få nogle kilometer i benene i småskala.